Grace & Frankie

Jeg gik i gang med Grace & Frankie, og den er egentlig ret sjov. Den har ikke så meget indhold, men den er god til hvis man skal slå hovedet fra og bare hygge sig i sofaen. Der er rigtig mange sjove elementer med og Jane Fonda som spiller Grace og Lily Tomlin som spiller Frankie, spiller virkelig godt og gør det kanon.
Det er helt klart dem der gør at serien er værd at se.

Jeg har set første sæson og mangler en 8 afsnit af sæson 2, serien er tilgængelig på Netflix.

Serien handler om en Grace og Frankie hvis mænd finder sammen, og nu i en alder af 70 skal de pludselig være alene om alt, og måske finde kærligheden igen. Men denne oplevelse bringer Grace og Frankie tættere på hinanden og de får opbygget et godt og solidt venskab.

Trailer

Sæson 1:

Sæson 2:
https://www.youtube.com/watch?v=rAcRVxj7h5I

Der røg 2. sæson

SPOILER ALERT!!
Ja jeg fik da også lige slugt anden sæson hurtigt!

Meen, jeg synes ikke anden sæson er ligeså god som den første. Den er liidt langt ude, og pludselig dukker Slade Wilson op, og Sara..! Hvad sker der for det.. Jeg synes den er lidt aargh come on..

Men den var ikke så dårlig at jeg stoppede. Den har altså en eller anden fangende effekt på mig. Og jeg vil da også se 3. sæson når den kommer på Netflix.

Jeg er lidt vild med Oliver Queen, han er altså super sej! Elsker at han render rundt i stramt lædertøj, kører på motorcykel, hopper ned fra tage, slås og skyder med bue og pil!

Mht kærligheden, ved jeg ikke rigtig om jeg stadig ser Oliver og Laurel sammen, for det kunne nu også være sjovt hvis han var sammen med Felicity!? Synes ikke helt han passer med Sara..

Sara havde haft et lesbisk forhold til Nyssa, fedt! Man får et kys og resten må man så tænke sig til 😉

Ved at se traileren for sæson 3 får mange af spørgsmålene fra “cliffhangeren” i sæson 2 at vide. Lidt kedeligt, for så får man lige det spændende at vide inden man er gået i gang med sæsonen.

Sæson 3 sluttede i USA i maj 2015, og de er snart færdige med at vise sæson 4. Så man kan håbe på Netflix snart sender den! Kunne være ekstra fedt hvis de lagde sæson 3 og 4 op samtidigt!

Trailer:
Sæson 3
https://www.youtube.com/watch?v=LQcVaK8VAuM

Actionspækket første sæson

SPOILER ALERT!!
Pyha, jeg blev da godt nok grebet af Arrow! Sådan fik man lige set 23 episoder på nogle få dage. Den er jo mega fed! Jeg er virkelig overrasket.. Ja den har sine moments hvor man tænker.. ah come on.. men det er til at have med at gøre. Jeg er helt opslugt! og elsker idéen om at han er en slags Robin Hood.

På et eller andet punkt minder den mig om Revenge! Også en mega fed serie (i hvert fald de første 2 sæsoner) Så har du ikke set Revenge, men Arrow så se den! eller omvendt 😀

Der er en masse gode karakterer med, elsker IT-nørden Felicity, som siger de sjoveste ting!
Og hvor vil man da bare gerne have at Laurel og Oliver finder sammen! Eller Tommy er jo også meget sød..? 🙂

Serien er fyldt med action, fede slåskamp scener!

Det er også fedt at man parallelt følger Oliver på øen! Jeg skal igang med 2. sæson nu og kan slet ikke vente! Håber den er ligeså god!

Trailer:

Sæson 1:
https://youtu.be/hx-J8TG8jLQ

Sæson 2:
https://youtu.be/qUwuRa1epys

Arrow

Min søster fortalte mig for længst om Arrow, men jeg tænkte det ikke var noget for mig. Så i dag inden jeg skulle ud af døren viste de Arrow på Kanal 5, og så blev jeg lidt fanget af det. Så da jeg kom hjem gik jeg i gang med sæson 1 som er på Netflix. (Sæson 2 findes også)

Nu har jeg set 3 afsnit er godt hooked. Synes den er spændende og kan godt lide idéen om at han spiller en slags Robin Hood 😀 Jeg glæder mig til at fortsætte lige om lidt 😀

Arrow handler om en forkælet dreng, Oliver Queen. Han er en rigtig player der fester og drikker meget. Men en dag hvor faderen, Oliver, og nogle andre er ude og sejle – er der et uvejr og yachten går til grunds. Efter 5 år hvor man har formodet at alle omkom, vender Oliver tilbage og er en forandret mand. Han har besluttet at han vil rydde op i byen og iklæder sig derfor ud som “Robin Hood” med bue og pil, og nu går jagten ind på de kriminelle i byen.

Trailer sæson 1:
https://www.youtube.com/watch?v=hx-J8TG8jLQ

 

Så fik jeg set Suits S4

SPOILER ALERT! Hvis ikke du har set sæson 4, så læs ikke mere!
ØV, så fik jeg set sæson 4 færdig. Hvis bare sæson 5 allerede lå på netflix.. Sæson 4 var faktisk rigtig god, og hold da op der skete en masse.!

Vi gik meget igennem med Mike, han var ansat et nyt sted, og midt i sæsonen kommer han tilbage til Pearson & Specter på grund af Louis! Hvem havde set det komme?

Det var lige ved at gå helt galt med Rachel og Mike, det ville jeg slet ikke kunne holde ud! Jeg elsker det par! 😀
– Nu skal der måske være bryllup i næste sæson?

Louis bliver partner!!! Hvad skete der for det??
Han bliver jo bare så ond og modbydelig!

Jeg glæder mig rigtig meget til sæson 5!

Trailer
Sæson 4

Sæson 5: (ikke fordi der så meget trailer over det)

 

Suits er tilbage

SPOILER ALERT! Suits sæson 4 fik premiere for ikke så længe siden på Netflix, og nu fik jeg endelig tid til at starte på den.

Elsker simpelthen Harvey, han er så sej. Men er også begyndt at kunne lide Mike. Donna er også bare så sej! Alt i alt er serien bare spækket med fede personligheder! 

Mike arbejder ikke længere for Harvey, men tilgengæld arbejder Rachel som Harveys assistent. Skaber det problemer for Mike og Rachels forhold? Håber jeg virkelig ikke, for er så fan af det par ?

Jeg fik lige nappet to afsnit i træk, og ville ønske jeg havde fri i morgen så jeg kunne se videre hele natten. Synes stadig den er spændende og har mange gode elementer med. Selvfølgelig er den ikke som starten, men den er der 😉

Sneak peak fra sæson 4:

https://youtu.be/I4poeXgdjuw

 

Fuller House

Netflix har lavet serien Fuller House som er en Spinoff af den amerikanske komedieserie/sitcom Full House som blev sendt i slut 80’erne til midt 90’erne.

I første afsnit møder man stort set alle de gamle skuespillere der var med i den originale serie. Dog må man undvære Olsen tvillingerne, der åbenbart ikke havde tid til at lave TV. Eller måske bevidst har valgt ikke at medvirke i noget hvor de ligesom har haft deres storhedstid.

I Fuller House følger man DJ, der nu er enke og mor til 3 drenge. Den ældste Jackson, mellemste Max, som skal forestille at være den “nye” Michelle, og han spilles af Elias Harger. Han er vældig god, og løfter rigtig meget af serien. Og den yngste Tommy, som ligesom i den orginale serie spilles af et sæt tvillinger.

Søsteren Stephanie, flytter ind for at hjælpe DJ. Og det samme gør den “irriterende” veninde Kimmie og hendes datter.

Det er dog ikke fordi serien har så meget at byde på, det er lidt tamt, og egentlig vil man hellere se den gamle serie.
Men hvis man ikke rigtig har andet at lave, eller skal have en serie kørende i baggrunden mens man rydder op, kan den godt anbefales. Der er da nogle sjove elementer med, og i nogle af de første afsnit har de klippet gamle klip ind i serien. Det er en ret morsomt.

Jeg har set ca. 5-6 afsnit, og tænker at jeg vil se hele sæsonen på 13 afsnit. Men hvis de laver en sæson 2 hopper jeg nok ikke på den.

Trailer:

https://youtu.be/CXuGLswn2l0

Ny sæson på vej?

Det tyder på at dokumentar serien “Making a Murderer” er på vej med ny sæson.

Holdet bag, er stadig i kontakt med familien Avery og optager blandt andet samtaler.

Utrolig mange mennesker har set serien og I USA skrev en masse seere til Præsident Obama og bad om at han skulle løslade Steve Avery og nevøen Brenda Dassey. Det blev dog afvist.

Men der er i hvert fald masser af materiale til en kommende sæson.

Trailer på sæson 1:

Sense8 tilbage til sommer!

Jeg kan slet ikke vente til sommer, omkring juni-juli, der udkommer 2. sæson af Sense8! Jeg havde blandede følelser med sidste sæson men blev alligevel fanget til sidst i sæsonen.

Se teaseren for sæson 2 her:

Hvis ikke du har set serien så skal du altså gå i gang. Og her er traileren til 1. sæson:

 

Orange is the new black 17. juni

Orange is the new black er tilbage med 4. sæson den 17. juni på Netflix. Der er sikkert rigtig mange der venter spændt. Jeg selv er lidt tilbageholdende efter en skuffet 3. sæson. Jeg ved faktisk ikke om jeg vil se 4. sæson men mon ikke jeg falder i alligevel, og skal se hvordan det går vores gode venner,  Piper, Alex og resten af den skøre bande 🙂

Update 05-02-2016: Det er lige blevet annonceret at Orange is the new black kommer med en 5. og 6. sæson! Så vi har mange år foran os med pigerne i de orange dragter.

Se teaseren for sæson 4 her:

Sæson 4