Der røg 2. sæson

SPOILER ALERT!!
Ja jeg fik da også lige slugt anden sæson hurtigt!

Meen, jeg synes ikke anden sæson er ligeså god som den første. Den er liidt langt ude, og pludselig dukker Slade Wilson op, og Sara..! Hvad sker der for det.. Jeg synes den er lidt aargh come on..

Men den var ikke så dårlig at jeg stoppede. Den har altså en eller anden fangende effekt på mig. Og jeg vil da også se 3. sæson når den kommer på Netflix.

Jeg er lidt vild med Oliver Queen, han er altså super sej! Elsker at han render rundt i stramt lædertøj, kører på motorcykel, hopper ned fra tage, slås og skyder med bue og pil!

Mht kærligheden, ved jeg ikke rigtig om jeg stadig ser Oliver og Laurel sammen, for det kunne nu også være sjovt hvis han var sammen med Felicity!? Synes ikke helt han passer med Sara..

Sara havde haft et lesbisk forhold til Nyssa, fedt! Man får et kys og resten må man så tænke sig til 😉

Ved at se traileren for sæson 3 får mange af spørgsmålene fra “cliffhangeren” i sæson 2 at vide. Lidt kedeligt, for så får man lige det spændende at vide inden man er gået i gang med sæsonen.

Sæson 3 sluttede i USA i maj 2015, og de er snart færdige med at vise sæson 4. Så man kan håbe på Netflix snart sender den! Kunne være ekstra fedt hvis de lagde sæson 3 og 4 op samtidigt!

Trailer:
Sæson 3
https://www.youtube.com/watch?v=LQcVaK8VAuM

Actionspækket første sæson

SPOILER ALERT!!
Pyha, jeg blev da godt nok grebet af Arrow! Sådan fik man lige set 23 episoder på nogle få dage. Den er jo mega fed! Jeg er virkelig overrasket.. Ja den har sine moments hvor man tænker.. ah come on.. men det er til at have med at gøre. Jeg er helt opslugt! og elsker idéen om at han er en slags Robin Hood.

På et eller andet punkt minder den mig om Revenge! Også en mega fed serie (i hvert fald de første 2 sæsoner) Så har du ikke set Revenge, men Arrow så se den! eller omvendt 😀

Der er en masse gode karakterer med, elsker IT-nørden Felicity, som siger de sjoveste ting!
Og hvor vil man da bare gerne have at Laurel og Oliver finder sammen! Eller Tommy er jo også meget sød..? 🙂

Serien er fyldt med action, fede slåskamp scener!

Det er også fedt at man parallelt følger Oliver på øen! Jeg skal igang med 2. sæson nu og kan slet ikke vente! Håber den er ligeså god!

Trailer:

Sæson 1:
https://youtu.be/hx-J8TG8jLQ

Sæson 2:
https://youtu.be/qUwuRa1epys

Arrow

Min søster fortalte mig for længst om Arrow, men jeg tænkte det ikke var noget for mig. Så i dag inden jeg skulle ud af døren viste de Arrow på Kanal 5, og så blev jeg lidt fanget af det. Så da jeg kom hjem gik jeg i gang med sæson 1 som er på Netflix. (Sæson 2 findes også)

Nu har jeg set 3 afsnit er godt hooked. Synes den er spændende og kan godt lide idéen om at han spiller en slags Robin Hood 😀 Jeg glæder mig til at fortsætte lige om lidt 😀

Arrow handler om en forkælet dreng, Oliver Queen. Han er en rigtig player der fester og drikker meget. Men en dag hvor faderen, Oliver, og nogle andre er ude og sejle – er der et uvejr og yachten går til grunds. Efter 5 år hvor man har formodet at alle omkom, vender Oliver tilbage og er en forandret mand. Han har besluttet at han vil rydde op i byen og iklæder sig derfor ud som “Robin Hood” med bue og pil, og nu går jagten ind på de kriminelle i byen.

Trailer sæson 1:
https://www.youtube.com/watch?v=hx-J8TG8jLQ

 

McLeod’s Daughters

Uhh ja, en gammel serie som jeg er begyndt på igen. Elsker McLeod’s Daughters. Naturen, hestene og meget mere!

Hvis ikke du har set den så er McLeod’s Daughters  en australsk serie fra 2001-2009. Den handler om to søstre, Claire McLeod der har arvet gården og som stadig bor der, og Tess Silverman som flyttede sammen med sin mor da hun ikke var særlig gammel. Da faderen, Jack McLeod dør, kommer Tess tilbage til gården efter næsten 20 år,  i håb om at sælge og få nogle penge ud af det. Men da gården er i gæld, og har svært ved at løbe rundt bliver hun i stedet for at hjælpe til.

Jeg har set serien op til flere gange, men er nu i gang med sæson 1 igen. Den er simpelthen så hyggelig, og for jer som ser den og også har heste forstår hvordan det hiver i en for at komme ud og galopere på åbne marker en dejlig sommerdag!

Trailer sæson 1:

 

 

Vikings bliver bedre

De sidste tre afsnit af Vikings har været gode og spændende! I det her afsnit skete der også en masse. Jeg synes det var et rigtig god afsnit. Generelt har 3. sæson ikke fanget mig så meget, men det er som om den er ved at komme tilbage på sporet. Men jeg er dog lidt træt af Ragnar og hans misbrug.

Man ved stadig ikke helt hvor man har Floke, stoler han igen på Ragnar efter at Ragnar har reddet ham to gange? Eller venter han bare på det rette øjeblik til at stikke Ragnar i ryggen?

Bjørn er dog virkelig vokset og er blevet min favorit karakter! Han er så sej! 😀

Det er også meget spændende med kampen mellem Rollo og Ragnar.. !

The Blacklist tilbage igen!

SPOILER ALERT!!
Yaaaaaay, i går var The Blacklist tilbage. Hold da op jeg havde savnet den! Det var et afsnit spækket med spænding og action! Og ja, kærlighed 😀

Liz og Tom beslutter sig for at blive gift hurtigst muligt, men det er der flere der gerne ser, ikke sker. Solomon som langt om længe var blevet fanget og skulle henrettes, bliver befriet og skal tilsyneladende fange Liz.

Igen kan jeg ikke vente til næste afsnit, men er det bare der er ved at være lidt træt af Tom og Liz’ forhold?

Switched at Birth

Her til aften trængte jeg til at se en serie, hvor jeg ikke rigtig skulle tage stilling til noget. Bare en rigtig familie-hygge-amerikansk serie. Og det fandt jeg i serien Switched at Birth, og som titlen siger, så handler den om to piger der blev forbyttet ved fødslen.
Den ene pige, Bay, finder ud af ved et skole projekt at hendes forældre ikke er hendes biologiske forældre. Familien kommer i kontakt med den anden piges familie og sammen skal de nu finde ud af hvordan de takler hele situationen.

Jeg har set 3 afsnit, og den er ret hyggelig .. 🙂

Det er en rigtig ABC Family serie, så med de sædvanlige teenage-problemer og alt hvad der hører til.
Hvis du bl.a kan lide Twisted, Pretty Little Liars og The Fosters så kan du garanteret også godt lide den her serie.

Trailer:
Season 1

 

Så fik jeg set Suits S4

SPOILER ALERT! Hvis ikke du har set sæson 4, så læs ikke mere!
ØV, så fik jeg set sæson 4 færdig. Hvis bare sæson 5 allerede lå på netflix.. Sæson 4 var faktisk rigtig god, og hold da op der skete en masse.!

Vi gik meget igennem med Mike, han var ansat et nyt sted, og midt i sæsonen kommer han tilbage til Pearson & Specter på grund af Louis! Hvem havde set det komme?

Det var lige ved at gå helt galt med Rachel og Mike, det ville jeg slet ikke kunne holde ud! Jeg elsker det par! 😀
– Nu skal der måske være bryllup i næste sæson?

Louis bliver partner!!! Hvad skete der for det??
Han bliver jo bare så ond og modbydelig!

Jeg glæder mig rigtig meget til sæson 5!

Trailer
Sæson 4

Sæson 5: (ikke fordi der så meget trailer over det)

 

Suits er tilbage

SPOILER ALERT! Suits sæson 4 fik premiere for ikke så længe siden på Netflix, og nu fik jeg endelig tid til at starte på den.

Elsker simpelthen Harvey, han er så sej. Men er også begyndt at kunne lide Mike. Donna er også bare så sej! Alt i alt er serien bare spækket med fede personligheder! 

Mike arbejder ikke længere for Harvey, men tilgengæld arbejder Rachel som Harveys assistent. Skaber det problemer for Mike og Rachels forhold? Håber jeg virkelig ikke, for er så fan af det par ?

Jeg fik lige nappet to afsnit i træk, og ville ønske jeg havde fri i morgen så jeg kunne se videre hele natten. Synes stadig den er spændende og har mange gode elementer med. Selvfølgelig er den ikke som starten, men den er der 😉

Sneak peak fra sæson 4:

https://youtu.be/I4poeXgdjuw

 

Fuller House

Netflix har lavet serien Fuller House som er en Spinoff af den amerikanske komedieserie/sitcom Full House som blev sendt i slut 80’erne til midt 90’erne.

I første afsnit møder man stort set alle de gamle skuespillere der var med i den originale serie. Dog må man undvære Olsen tvillingerne, der åbenbart ikke havde tid til at lave TV. Eller måske bevidst har valgt ikke at medvirke i noget hvor de ligesom har haft deres storhedstid.

I Fuller House følger man DJ, der nu er enke og mor til 3 drenge. Den ældste Jackson, mellemste Max, som skal forestille at være den “nye” Michelle, og han spilles af Elias Harger. Han er vældig god, og løfter rigtig meget af serien. Og den yngste Tommy, som ligesom i den orginale serie spilles af et sæt tvillinger.

Søsteren Stephanie, flytter ind for at hjælpe DJ. Og det samme gør den “irriterende” veninde Kimmie og hendes datter.

Det er dog ikke fordi serien har så meget at byde på, det er lidt tamt, og egentlig vil man hellere se den gamle serie.
Men hvis man ikke rigtig har andet at lave, eller skal have en serie kørende i baggrunden mens man rydder op, kan den godt anbefales. Der er da nogle sjove elementer med, og i nogle af de første afsnit har de klippet gamle klip ind i serien. Det er en ret morsomt.

Jeg har set ca. 5-6 afsnit, og tænker at jeg vil se hele sæsonen på 13 afsnit. Men hvis de laver en sæson 2 hopper jeg nok ikke på den.

Trailer:

https://youtu.be/CXuGLswn2l0