Orange is the new black sæson 6

Ja, det tog mig en weekend at få set den nye sæson af Orange is the new black. Men jeg tror jeg er ved at være godt træt af den – jeg har fået nok. Derfor synes jeg det ville være fint hvis de sluttede med denne sæson. MEN – for jer der er helt vilde med den stadigvæk, kan jeg fortælle at den er blevet fornyet til en 7. sæson.
Jeg håber bare at det kommer til at foregår ude fra fængslet – det ville være fedt hvis de lavede en spin-off serie som kun handlede om Piper og Alex. Meen Piper er jo Orange is the new black – så det ville være lidt underligt.  Bortset fra at det også kunne se ud til at de skærer Piper ud af serien.. Vi får se når 7 sæson lander på Netflix..

Trailer fra sæson 6:

 

Sidste sæson af The Fosters

Sidste sæson af The Fosters er landet på Viaplay, og jeg er nu færdig med at se alle 22 afsnit.

Det er lidt med tårer i øjnene at vi må sige farvel til The Fosters – selvom jeg undervejs har været lidt træt af alle problemerne, og jeg manglede at de fokuserede lidt mere på Stef og Lena kommer jeg alligevel til at savne dem. Vi får dog nogle af karaktererne at se i spin-off serien Good Trouble som handler om Callie og Mariana der flytter til L.A for at leve deres “voksne-liv”.

Jeg synes faktisk at sæson 5 var en rigtig god sæson, den havde en god balance i mellem alle karaktererne, selvom der altid er en overvægt af Callie – set med mine øjne.

Sidste afsnit bragte altså lidt tårer frem. Men et dejligt gensyn med scener fra alle sæsoner.

Hvis ikke det var fordi jeg var i gang med så mange andre serier – så ville jeg helt klart starte forfra med serien igen.

 

Orphan Black – the end

Det har taget mig nogle måneder at se den sidste sæson af Orphan Black – undervejs blev det simpelthen for underligt for mig – og jeg holdt en laaaaang pause.

Nu blev jeg dog færdig – og generelt synes jeg faktisk den var fed og spændende. Den blev meget spændende midt i sæson 6.
Sæson 6 er deres sidste sæson – og endelig en serie der faktisk slutter på en god måde.

Tatiana Maslany spilelr fremragende – imponerede at hun kan spille så meget forskellige roller. Man glemmer til tider at det er en og samme person.

Jeg er normalt ikke til Sci-fi- men den gør altså noget den her. Den kan klart anbefales.
Alle sæsoner er tilgængelig på Netflix.

StartUp

Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har haft skrevet et indlæg, men det betyder ikke at jeg ikke har fået set nogle serier.

For et stykke tid siden gik jeg i gang med serien StartUp, hvor vi blandt andet møder Adam Brody der spillede Seth i Orange County og Martin Freeman Bilbo Sækker fra Ringenes Herre.

Serien i korte træk:
Nick er en bankmand, der har styr på det hele – men han løber ind i lidt problemer og bliver nødt til at arbejde sammen med den cubanske hacker Izzy og gangsteren Ronald. Izzy har opfundet en konkurrent til BitCoin, og der er mange der gerne vil have fat i den.

Viaplay har to ud af tre sæsoner. Jeg fik slugt de to sådan rimelig hurtig. Den er ret spændende – til tider lidt kedelig.

Trailer.Sæson 1:

Sæson 2:

Det var 3. sæson

Ja det tog mig lige en weekend at se 3. sæson af The Fosters.

Vi fortsætter der hvor vi slap sidst, ved bil uheldet. Vi ved stadig ikke om Jesus og Mariana overlevede. Det gør de heldigvis, men jeg blev noget skuffet over at de så springer i det og pludselig er Jesus sendt på skole og alt er sådan set næsten ok.. Stef er den eneste der stadig har lidt mén.

Sæson 3 er udmærket, men jeg mangler altså lidt mere kærlighed og kærtegn mellem Lena og Stef. Denne sæson lægger virkelig vægt på teenagerne i huset, og især Callie som igen er ved at ødelægge hendes chancer for adoption.

Men igen, vi kommer hele følsesregistret igennem. Der sker virkelig meget i denne familie, og alle har deres egne problemer de skal lære at håndtere.

Ind i mellem tabte den mig dog lidt, synes den gik hen og blev en anelse kedelig. Og er virkelig ked af at Jesus er blevet erstattet af en anden skuespiller. Han (Noah Centino) har slet ikke samme charme som Jake T. Austin. Det er virkelig et tab for serien.
Og hvis det stod til mig, så ville vi se meget mere til  Lena og Stef, og ikke så meget Callie.

Nu kan vi så vente endnu et år (forhåbentlig ikke) på at sæson 4 kommer til Danmark. De har pt. sendt to afsnit af sæson 4 i USA.

Jeg overvejer faktisk lidt at starte forfra 😉

Trailer
Sæson 1:

Sæson 2:

Sæson 3:
https://www.youtube.com/watch?v=6A5mY4WiNpg

1. juli er familien tilbage

Så er ventetiden snart ovre. Sæson 3 udkommer på Viaplay den 1. juli.
Samtidig gør de også sæson 1 og 2 tilgængelig. Så hvis ikke du har set The Fosters, så er det bare at gå i gang. Det er en kanon fed serie, og jeg har ventet spændt i et halvt års tid på at sæson 3 udkom i Danmark.

Lige nu kører de sæson 4 i USA.

Trailer

Sæson 1:

Sæson 2:

Et godt grin

Så blev jeg færdig med Grace og Frankie, og det var altså et godt grin!

Det tog mig et par uger at se begge sæsoner, og selvom jeg skrev der ikke var så meget indhold, synes jeg alligevel den har meget at byde på. Den er virkelig sjov, og Jane Fonda og Lily Tomlin er virkelig et godt match, de supplerer hinanden godt og giver et godt modspil til hinanden.

Se den hvis du har brug for at koble af fra hverdagen og grine! ?

Grace & Frankie

Jeg gik i gang med Grace & Frankie, og den er egentlig ret sjov. Den har ikke så meget indhold, men den er god til hvis man skal slå hovedet fra og bare hygge sig i sofaen. Der er rigtig mange sjove elementer med og Jane Fonda som spiller Grace og Lily Tomlin som spiller Frankie, spiller virkelig godt og gør det kanon.
Det er helt klart dem der gør at serien er værd at se.

Jeg har set første sæson og mangler en 8 afsnit af sæson 2, serien er tilgængelig på Netflix.

Serien handler om en Grace og Frankie hvis mænd finder sammen, og nu i en alder af 70 skal de pludselig være alene om alt, og måske finde kærligheden igen. Men denne oplevelse bringer Grace og Frankie tættere på hinanden og de får opbygget et godt og solidt venskab.

Trailer

Sæson 1:

Sæson 2:
https://www.youtube.com/watch?v=rAcRVxj7h5I

Der røg 2. sæson

SPOILER ALERT!!
Ja jeg fik da også lige slugt anden sæson hurtigt!

Meen, jeg synes ikke anden sæson er ligeså god som den første. Den er liidt langt ude, og pludselig dukker Slade Wilson op, og Sara..! Hvad sker der for det.. Jeg synes den er lidt aargh come on..

Men den var ikke så dårlig at jeg stoppede. Den har altså en eller anden fangende effekt på mig. Og jeg vil da også se 3. sæson når den kommer på Netflix.

Jeg er lidt vild med Oliver Queen, han er altså super sej! Elsker at han render rundt i stramt lædertøj, kører på motorcykel, hopper ned fra tage, slås og skyder med bue og pil!

Mht kærligheden, ved jeg ikke rigtig om jeg stadig ser Oliver og Laurel sammen, for det kunne nu også være sjovt hvis han var sammen med Felicity!? Synes ikke helt han passer med Sara..

Sara havde haft et lesbisk forhold til Nyssa, fedt! Man får et kys og resten må man så tænke sig til 😉

Ved at se traileren for sæson 3 får mange af spørgsmålene fra “cliffhangeren” i sæson 2 at vide. Lidt kedeligt, for så får man lige det spændende at vide inden man er gået i gang med sæsonen.

Sæson 3 sluttede i USA i maj 2015, og de er snart færdige med at vise sæson 4. Så man kan håbe på Netflix snart sender den! Kunne være ekstra fedt hvis de lagde sæson 3 og 4 op samtidigt!

Trailer:
Sæson 3
https://www.youtube.com/watch?v=LQcVaK8VAuM

Billions

Det vrimler frem med nye sæsonpremiere for tiden, og HBO Nordic har lige haft premiere på Billions.

Allerede inden jeg gik i gang var jeg lidt skeptisk fordi hovedrollen spilles af Damien Lewis som spiller Brody i Homeland. Vidste ikke helt om jeg kunne tage ham ud af rollen som Brody og putte ind i en ny.

Nå men tog chancen og gik i gang med serien i foregårs. Pilotafsnittet fangede mig ikke rigtigt, og rigtig nok havde jeg meget svært ved at se ham som andet end Brody.
Så holdt lige en dags pause, og da jeg her til aften ikke lige vidste hvad jeg skulle se fortsatte jeg og så med de resterende 2 afsnit der er udkommet. Den begynder dog at fange mig lidt i slutningen af 2. afsnit og 3. afsnit var meget bedre. Så nu må vi se om det bliver en der kan blive ved med at holde fat i mig.

Se traileren nedenfor og se om det måske kunne være noget for dig?

Trailer
Sæson 1: